'
;

Nødsituation i Syrien

Mere end 5 millioner mennesker er flygtet fra Syrien siden 2011. De søger sikkerhed i Libanon, Jordan, Irak og flere andre lande. Yderligere millioner af mennesker er internt fordrevne i Syrien, og håb svinder hurtigt som krigen fortsætter.

UNHCR gør en stor indsats for at hjælpe ved at lede koordinerede indsatser i hele regionen.

Sammen med vores partnere, NGO’er og værtsregeringer tilbyder vi en livline til personer i nød.

13,7 millioner

mennesker har brug for hjælp i Syrien

6,3 millioner

internt fordrevne mennesker

4,6 millioner

mennesker i øde og besatte områder


Flere statistikker
Opdateret 30. maj 2017

Millioner af syrere flygter over grænserne. De flygter fra bomber og kugler, som har tilintetgjort deres hjem.

Tyrkiet huser cirka 2,9 millioner registrerede syrere. Flertallet af dem lever i byområder, og omkring 260.000 er bosat i de 21 flygningelejre, som bliver drevet af regeringen.

I Libanon er livet en daglig kamp for mange syrere, fordi de kun har få eller slet ingen finansielle midler til at klare sig. Omkring 70% af dem lever under fattigdomsgrænsen på mindre end US$3,84 om dagen. Der findes ingen formelle flygtningelejre, og derfor bor mere end én million registrerede syrere i over 2100 småsamfund forskellige steder i landet, hvor de ofte deles om pladsen i nødtørftigt opstillede boliger med alt for lidt plads.

 

De gav os kiks, ost, dadler og tørret kød – altsammen meget fint…Og de gav os måtter, tæpper og køkkenudstyr.”

– Fayzeh, mor til tre i Jordans Zaatari-lejr

 

I Jordan er over 655.000 mænd, kvinder og børn lige nu fanget i eksil. Cirka 80% af dem lever i byområder, mens mere end 140.000 har fundet sikkerhed i lejrene i Za’atari og Azraq. Mange er kommet dertil med så få midler, at det næppe er nok til at dække de mest basale behov, og de, som i starten kunne bruge deres opsparing eller leve af økonomisk støtte fra værtsfamilier, har nu i stigende grad behov for hjælp.

I Irak, som huser mere end 230.000 syrere, er der ligeledes kommet flere og flere syriske flygtninge, og i Egypten tilbyder UNHCR sikkerhed og rådgivning til mere end 117.000 mennesker på flugt.

Livet i eksil er svært – men for dem, som stadig bor i Syrien, er livet endnu sværere.

 

Vi følte, at det måske var vores tur til at dø. Men vi ville ikke dø. Så vi besluttede os for at forlade Syrien.”

– Sahar, 25-årig syrisk flygtning i Libanon

 
 

Hvad gør UNHCR for at hjælpe?

Vi tilbyder livsvigtig humanitær støtte til syriske flygtninge, og hjælper de mest sårbare med penge til medicin og mad, komfurer og brændstof til opvarmning, isolering i teltene, varme tæpper og vintertøj.

I begyndelsen af 2017, hvor krigen i Syrien gik ind i sit syvende år uden nogen ende i sigte, slog vi os sammen med andre af FN’s agenturer for humanitært hjælpe- og udviklingsarbejde i en appel om at få de yderligere US$8 milliarder, der er strengt nødvendige for at kunne hjælpe de millioner mennesker, som bor i Syrien og i de omkringliggende områder.

Den  første del af denne appel er Regional Refugee and Resilience Plan (3RP), som er en plan anført af UNHCR. Planen kræver US$4,63  milliarder, som skal hjælpe de 4,8 millioner flygtninge i nabolande og de 4 millioner i værtslandene.

Den anden del er Syria Humanitarian Response Plan 2017, hvor man har behov for US$3,2 milliarder til humanitær støtte og beskyttelse til 13,5 millioner mennesker, som stadig bor i Syrien.

Du kan være med til at gøre en forskel.

 

Syrien er den største humanitære- og flygtningekrise i vores tid, millioner af mennesker lider, hvilket burde føre til en kæmpe bølge af støtte fra hele verden.”

– Filippo Grandi, FN’s Flygtningehøjkommissær