Situationen i Sydsudan og nabolandene har hurtigt udviklet sig til en altfavnende humanitær nødsituation. Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at yde nødhjælp og give livsvigtig beskyttelse med vores begrænsede ressourcer, forventes antallet af fordrevne i regionen at stige, indtil der er fundet en politisk løsning.

“Jeg har brug for tæpper. Det er koldt om natten, og jeg ønsker ikke, at mine børn bliver syge.”

Rebecca Barnaba, 23, mor i Doro-lejren

De fleste flygtningene er kvinder og børn, hvoraf mange flygter over grænsen alene. Ofte ankommer de svage og underernærede. Når regntiden kommer, forstærkes deres behov af oversvømmelser, fødevaremangel og sygdom.

“Hvis vi ikke er i stand til at få fløjet de ting ind, vi har behov for i regntiden, så dør folk. Så enkelt er det. “

Marie-Hélène Verney, UNHCR

1.9 millioner af internt fordrevne er blevet tvunget på flugt fra deres hjem i Sydsudan, hvorimod 1.6 millioner mennesker har krydset Sydsudans grænse og er flygtet til Ethiopien, Sudan og Uganda. Mange af dem frygter forestående angreb eller kamphandliner, samt mangel på mad. Uganda har ind til videre budt velkommen til det største antal af flygtninge fra Sydsudan, og har modtaget mere end en half million fra nabolandet.

Mens volden i Sydsudan fortsat eskalerer, har flygtningene brug for beskyttelse, et tag over hovedet, og lægehjælp. UNHCR´s mål er at genfinde håbet for de tusindvis af mennesker som er blevet tvunget til at flygte. Uden ekstra finansiering og hjælp vil det være svært for os at tilbyde selv den mest fundamentele hjælp. UNHCR beder derfor dens donorer om at give US$781.8 milioner til operationer i Sydsudan. Ind til videre er 8 procent blevet finansieret.

Relateret