Ukraine

Nødsituation i Ukraine

Vi har akut brug for din hjælp for fortsat at kunne give livreddende beskyttelse og nødhjælp til familier tvunget på flugt fra deres hjem i Ukraine.

Vinteren har bidt sig fast i Ukraine, og den kan være barsk med minusgrader ned til 20 graders frost. Uden husly, varme tæpper, gas og mad kan vinteren være livstruende.

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, er til stede i Ukraine og i de berørte nabolande, hvor vi arbejder døgnet rundt for at give børn og voksne tvunget på flugt fra brutaliteterne i Ukraine den hjælp, de har så desperat behov for.   

Giv et bidrag i dag

For 650 kr.

kan du give psykosocial støtte til et barn på flugt. 


For 300 kr.

kan du give 7 varme tæpper til familier på flugt.  


For 100 kr. 

kan du give presenninger til en hel familie, hvis hjem er blevet ødelagt.   


Få de senest opdaterede tal om situationen i Ukraine her

Hvad sker der i Ukraine?

Krigen i Ukraine brød ud den 24. februar 2022. Lige siden har bombardementer, missilangreb og kampe forårsaget store civile tab, forvandlet byer til krigszoner og ødelagt infrastruktur. Familier er blevet revet fra hinanden, og kvinder og børn er blevet tvunget til at tage afsked med deres ægtemænd, brødre og sønner for at søge sikkerhed og beskyttelse. Millioner har krydset grænserne til nabolandene – og endnu flere er blevet drevet på flugt fra deres hjem inde i Ukraine. De har akut behov for beskyttelse og livreddende nødhjælp.

Du kan følge med i de seneste opdateringer fra Ukraine her på vores dataportal

Selv før krigen brød ud i Ukraine, var landet plaget af mange års konflikt og usikkerhed. Ved udgangen af 2021 havde næsten tre millioner mennesker i Ukraine behov for humanitær nødhjælp, herunder mere end 850.000 mennesker, som var internt fordrevet på grund af konflikt.

I UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har vi været til stede i Ukraine siden 1994, hvor vi i tæt samarbejde med lokale myndigheder, partnere og humanitære organisationer har givet beskyttelse og nødhjælp til mennesker i nød.

Hvad gør UNHCR for at hjælpe?

UNHCR er til stede inde i Ukraine med beredskab, feltarbejdere og eksperter, og vi leverer nødhjælp og  beskyttelse, når og hvor adgang og sikkerhed tillader det. Vi har opskaleret vores tilstedeværelse og operationer i det centrale og vestlige Ukraine, hvor forholdene muliggør mere humanitær adgang, og hvor behovene også vokser. 

Vi giver nødhjælp og støtte til mennesker tvunget på flugt inde i Ukraine.

Inde i Ukraine har UNHCR givet akut kontant-nødhjælp til mange hundredtusinder, ligesom vi har leveret livreddende nødhjælp som tæpper, liggeunderlag, presenninger og husly. Flere nødhjælpsforsyninger er konstant på vej. Vi har også indsat ekspertteams for at identificere mennesker, der er særligt sårbare som børn, der rejser alene, og mennesker med handicap.

Vi giver nødhjælp og støtte til mennesker, som er flygtet til nabolandene.

I nabolandene er UNHCR til stede med nødhjælpseksperter, og fra vores nødhjælpslagre distribuerer vi både essentielle nødhjælpsforsyninger til flygtninge, som ankommer til nabolandene, ligesom vi laster konvojer med forsyninger, som køres ind til mennesker på flugt inde i Ukraine. Vi er til stede ved grænseovergange og modtagecentre for at identificere og sikre beskyttelse af særligt sårbare mennesker, ligesom vi sørger for at give adgang til hjælpelinjer og informationsmaterialer for bl.a. at oplyse om rettigheder, beskyttelse og hjælp. 

UNHCR koordinerer desuden en regional |Refugee Response Plan| for flygtningekrisen i Ukraine, som samler 142 samarbejdspartnere i arbejdet for at hjælpe regeringerne bedst muligt med at beskytte og yde humanitær nødhjælp. 

UNHCR, UNICEF, myndigheder og partnere har sammen etableret særlige beskyttelses- og hjælpeområder de såkaldte Blue Dot Hubs langs de store grænseovergange og transitruter. Blue Dots giver et trygt og sikkert rum, støtte og henvisning til bl.a. sundhedspleje, uddannelse, psykosocial støtte og information om beskyttelse til de mennesker, der er flygtet fra krigen i Ukraine med særlig fokus på dem, der er i størst risiko, herunder uledsagede børn, personer med handicap, og mennesker, hvor der er mistanke om, at de har været udsat for menneskehandel, seksuel eller kønsbaseret vold, samt LGBTIQ-flygtninge.

Vi arbejder også tæt sammen med myndighederne for at hjælpe modtagecentrene i arbejdet med de nyankomne flygtninge, ligesom vi giver akut kontant-nødhjælp i flere nabolande for at hjælpe flygtninge med at dække deres mest akutte og basale behov, indtil de kan finde arbejde eller modtage sociale ydelser.

Vi er fortsat helt fokuseret på at beskytte og hjælpe de mennesker, der er tvunget på flugt inde i Ukraine og i nabolandene.

Mens støtten fra både private donorer, fonde og virksomheder, såvel som den velkomst, som de mange flygtninge har fået i nabolandene, er dybt hjertevarmende og enestående – er der fortsat akut behov for at hjælpe det stadigt voksende antal af mennesker, der tvinges på flugt. 

Vinteren er kommet til Ukraine, og for de mennesker, som desperat flygter fra deres hjem for at søge i ly fra brutaliteterne, er husly, varme tæpper, gas og mad livsnødvendigt for at overleve. 

STØT VORES NØDHJÆLPSINDSATS I DAG