Finansiel støtte fra de nordiske og baltiske lande har gjort, at UNHCR har kunnet yde vigtig støtte til mennesker, der er fordrevet på grund af krigen i Ukraine.
Den 24. februar 2022 indledte Rusland en militær invasion af Ukraine. Et år efter skønnes 5,3 millioner mennesker at være internt fordrevne i Ukraine, mens yderligere 8 millioner mennesker er flygtet til andre europæiske lande, herunder de nordiske og baltiske lande.
Det omfattende humanitære arbejde er stadig i gang, og den hurtige reaktion fra donorlandene har gjort, at UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har kunnet yde beskyttelse og bistand til den krigsramte befolkning inde i landet såvel som flygtninge fra Ukraine, der har søgt tilflugt i andre lande.
I vintermånederne lancerede UNHCR en vinter-nødhjælpspakke med det formål at hjælpe fordrevne ukrainere med at overleve vinterkulden. Vinter-nødhjælpspakken har centreret sig omkring husly, hjælp til lette reparationer af beskadigede huse, vintertøj og kontant-nødhjælp.
Over 4,3 millioner krigsberørte mennesker, inden for Ukraines landegrænser, modtog i 2022 hjælp fra UNHCR, som en del af UNHCR’s nødhjælpsindsats. Hjælpen dækker over alt fra tæpper og køkkenredskaber til byggematerialer, husly, juridisk bistand og rådgivning.
I 2022 organiserede UNHCR 626 humanitære konvojer i Ukraine og deltog yderligere i 27 konvojer på tværs af agenturer. Disse konvojer gjorde det muligt for mennesker i svært tilgængelige områder at modtage tiltrængt hjælp. Det er ofte sparsomt med forsyninger i krigshærgede områder, men ved at organisere disse konvojer var UNHCR og partnerorganisationer i stand til at uddele nødhjælp til dem, der havde mest brug for det.
I Ukraine har mere end 1,2 millioner mennesker modtaget målrettet beskyttelse og information, hvilket er et afgørende skridt mod at hjælpe flygtninge i krisesituationer. Denne form for hjælp omfatter for eksempel at informere flygtninge om deres menneskerettigheder og juridiske rettigheder, at henvise sårbare flygtninge til relevante services samt at yde psykosocial støtte til dem, der er tvunget til at flygte.
Mere end 987.000 mennesker i Ukraine har modtaget kontant-nødhjælp til at opfylde deres basale behov. Mennesker der er tvunget på flugt har ofte måtte opgive deres indtægtskilder, og her har kontant-nødhjælp gjort det muligt for internt fordrevne ukrainere at købe mad og andre basale ting såsom medicin og hygiejneprodukter.
Mere end 1,7 millioner har modtaget hjælp til basale dagligdagsting som for eksempel madrasser, sengetøj, håndklæder og køkkenudstyr, samt vinterudstyr som dyner, termokander, varmeovne og tøj. Mange ukrainere er blevet tvunget til at forlade deres hjem uden deres personlige ejendele, og derfor kan sådanne hjælp være med til at sikre en minimum levestandard samt værdighed.
UNHCR har hjulpet 164.000 mennesker i Ukraine med at få tag over hovedet gennem oprettelsen af fælles forsamlingssted for mennesker på flugt samt reparation af ødelagte huse. Dette tal inkluderer både reparation af huse, men også de mennesker der er blevet fordrevet og i øjeblikket bor på offentlige forsamlingssteder såsom gymnasier og haller, der er blevet omdannet til midlertidige boliger for flygtninge. Derudover har udvidelsen af kapaciteten på forsamlingssteder været med til at bekæmpe overbelægning.
Da energiinfrastrukturen er blevet hårdt ramt under krigen, leverede UNHCR 81 generatorer i løbet af 2022 til ukrainske samfund i nød. At sikre en stabil forsyning af elektricitet til dem, der er ramt af krigen, har været afgørende i en tid, hvor elnettet har været under angreb. Derfor har energiinfrastukturen været en prioritet i forbindelse med nødhjælpsindsatsen.
I Moldova har mere end 45.000 ukrainske flygtninge modtaget hjælp i de ti såkaldte ”Blue Dot hubs”, som UNHCR og UNICEF har åbnet i landet. ”Blue Dot hubs” – i alt 40 steder placeret i otte forskellige lande – er bemandet af uddannet personale, der forsøger at skabe et sikkert rum og tilbyde basale services til især sårbare flygtninge.
I Ungarn har mere end 50.000 flygtninge fra Ukraine modtaget beskyttelse og juridisk hjælp fra UNHCR og lokale partnerorganisationer. Denne støtte har været centreret omkring både juridisk og psykosocial rådgivning og har hjulpet med både traume- og rettighedsbaseret støtte og vejledning.
In Poland, interviews were conducted with more than 52,000 Ukrainian refugees, showing that their most pressing needs were accommodation, cash, access to employment, medical treatment and education. UNHCR responded in kind, providing more than 293,000 refugees hosted in Poland with cash assistance.
I Rumænien har mere end 165.000 flygtninge fra Ukraine modtaget basale vinterting såsom varme dyner og varmeapparater, så de har kunnet overleve den kolde vinter. Derudover har mere end 43.000 flygtninge i Rumænien modtaget kontant-nødhjælp fra UNHCR for at opfylde basale behov.
Danmark som donor
Danmark donerede over 106,9 millioner USD til UNHCR i 2022. Heraf var mere end 35,6 millioner USD ikke-øremærket. Mere end 13 millioner USD af Danmarks bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine. I 2022 var Danmark vores 8. største donor, og landet øgede sine donationer med 5,7 mio USD – sammenlignet med året før.
Norge som donor
Norge donerede over 118,2 millioner USD til UNHCR i 2022. Heraf var mere end 72,5 millioner USD ikke-øremærket. Norge er det land i verden med den næsthøjeste donotion målt pr indbygger og landet øgede sine donationer med mere end 10 % sidste år. Over 26,9 millioner USD af Norges bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine.
Sverige som donor
Sverige donerede over 145,6 millioner USD til UNHCR i 2022. Heraf var mere end 99,2 millioner USD ikke-øremærket, hvilket var langt det største beløb af ikke-øremærket penge doneret af et enkelt land. Mere end 15,3 millioner USD af Sveriges bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine.
Finland som donor
Finland donerede over 27,5 millioner USD til UNHCR i 2022. Heraf var mere end 8,2 millioner USD ikke-øremærket. Mere end 5,8 millioner USD af Finlands bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine.
Island som donor
Island donerede over 4,1 millioner USD til UNHCR i 2022. Heraf var mere end 1,5 millioner USD ikke-øremærket. I det sidste år har Island øget sine donationer til UNHCR med mere end 50 % og er nu vores syvende største bidragyder pr. indbygger. Mere end 1,1 millioner USD af Islands bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine.
Estland som donor
Estland donerede 700.283 USD til UNHCR i 2022. Heraf var 119.474 USD ikke-øremærket. Mere end 247.811 USD af Estlands bidrag til UNHCR er gået til situationen i Ukraine.
Letland som donor
Letland donerede 131.435 USD til UNHCR i 2022, hvilket er en stor stigning sammenlignet med 2021-tallene. Hele beløbet var øremærket til situationen i Ukraine.
Litauen som donor
Litauen donerede 225.225 USD til UNHCR i 2022, hvilket også var en stor stigning sammenlignet med 2021-tallene. Heraf var 112.613 USD af beløbet ikke-øremærket, hvilket betyder, at beløbet kunne bruges til pludselige nødsituationer.
Del på Facebook Del på Twitter