UNHCR har ved udgangen af 2019 registreret 4,2 millioner statsløse mennesker i verden, men det estimeres, at det reelle tal er langt højere. Mere end 75 pct. af verdens registrerede statsløse tilhører minoritetsgrupper. De største registrerede statsløse befolkningsgrupper befinder sig i Myanmar, i Elfenbenskysten og i Thailand. I Europa er der dog også et væsentligt antal statsløse, eksempelvis romaer i de tidligere jugoslaviske republikker. Læs mere i UNHCR’s rapport ”This is our home” (nov. 2017).

Regeringer bestemmer, hvem deres statsborgere er. Det betyder, at det er regeringerne, der har ansvaret for, at der foretages de nødvendige juridiske og politiske ændringer for endeligt at gøre op med statsløshedsproblematikken. UNHCR, andre agenturer, organisationer, civilsamfundet og statsløse spiller imidlertid også en rolle i arbejdet med at finde løsninger.

Skal statsløshed udryddes, bliver alle aktører nødt til at arbejde sammen – og det kræver fokus på fire hovedprioriteter:

  • Identifikation af statsløse,
  • Beskyttelse af statsløse,
  • Reduktion af antallet af nuværende statsløse,
  • Forebyggelse af, at flere mennesker nægtes en nationalitet.

UNHCR arbejder for, at det skal være helt slut med statsløshed i år 2024. Se vores 10-punkts aktionsplan og besøg vores kampagnesite #ibelong.

 

Fakta om statsløshed

Hvad er statsløshed?
Den internationale juridiske definition af en statsløs er “en person, som ikke regnes for at være statsborger i noget land i henhold til national lov”. Dette medfører, at en statsløs ikke har en nationalitet. Nogle mennesker fødes statsløse, mens andre bliver statsløse.

Hvor mange mennesker er statsløse i dag?
Det er svært at afgøre præcis hvor mange mennesker på verdensplan, der er statsløse eller risikerer at ende som statsløse, ikke mindst fordi statsløse befolkninger typisk lever på kanten af samfundet og derfor ofte er svære at identificere og tælle.

Data over statsløse bliver indsamlet af regeringer og rapporteret til UNHCR. I 2019 blev der indrapporterede ca. 4,2 mio. statsløse mennesker, men UNHCR vurderer, at dette tal kun dækker over en lille andel af verdens statsløse.

Hvorfor bliver mennesker statsløse?
Statsløshed kan opstå som konsekvens af mange forskellige faktorer. Det kan handle om diskrimination mod køn og seksualitet, tilhørsforhold til specifikke etniske eller religiøse grupper, nye staters opståen, overdragelse af territorie fra én stat til en anden eller huller i national lovgivning.

Flytter en familie fra et land til et andet, risikerer deres barn, født i det nye land, at blive statsløst, hvis det pågældende land ikke tillader opnåelse af nationalitet alene på basis af fødested – eller hvis oprindelseslandet ikke tillader forældrene at videregive nationalitet. Her spiller diskrimination desværre også ind – for en lang række landes love tillader ikke kvinder at videregive nationalitet, og i visse lande er nationalitetsretten begrænset til visse racer og etniske grupper.

Statsløshed kan også skyldes fortabelse eller fratagelse af nationalitet. I nogle lande kan borgere miste deres nationalitet alene ved at have boet uden for landets grænser for længe. Stater kan også fratage borgere deres nationalitet via lovændringer, der stiller etniske eller racemæssige krav, som derved gør visse befolkningsgrupper statsløse.

Uanset hvad der er årsag til statsløshed, indebærer det typisk alvorlige konsekvenser for de mennesker, der er ramt og nægtes en nationalitet.