“Jeg mistede alt: Mit hjem, min familie, min identitet. Mine børn sover på gulvet.”
– Zainaba, enke og mor til fire, flygtning i Bangui
Tilbage i december 2013 blev hundredtusinder af mennesker tvunget til at flygte fra deres hjem, mens volden spredte sig i Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor militante dræbte civile på brutal vis, plyndrede hjem og nedbrændte landsbyer. I dag har mere end en halv million flygtninge søgt tilflugt i Cameroun, Chad, Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo. Det er det højeste antal flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik siden krisens begyndelse. Udover de mange flygtninge har tæt på 700.000 mennesker været nødt til at flygte inden for landets grænser.
Den Centralafrikanske republik havde ellers oplevet en gradvis overgang til fred og stabilitet siden slutningen af 2016, og både flygtninge og internt fordrevne var begyndt at vende hjem. Men nu plager usikkerhed områder i de centrale, nordvestlige, østlige og sydøstlige dele af landet, herunder områder, der ikke tidligere var berørt af konflikten.
Tusindvis af mennesker vandrer i ugevis og gemmer sig i skovene i et desperat forsøg på at slippe væk, og til tider har de hverken noget at spise eller drikke. De, der ankommer til flygtningelejre, er traumatiserede af den vold, de har været vidne til, og niveauet af underernæring er steget til alvorlige højder.
Dette er en af de dårligst finansierede nødsituationer i hele verden, og mange mennesker mangler selv basale fornødenheder. Adgang til mad, sundhedspleje, husly, vand og sanitet udgør de primære bekymringer for flygtninge, der bor uden for de formelle flygtningelejre, samt for de samfund, der huser dem.
Seneste opdateringer på situationen i Den Centralafrikanske Republik