Bidrag til UNHCR
I 2017 bekræftede Danmark sit tætte partnerskab med UNHCR ved at indgå en ny 5-års Humanitær Partnerskabsaftale. Aftalen indebærer en forpligtelse til fortsat at yde ikke-øremærkede og fleksible økonomiske bidrag, der beskytter sårbare flygtninge og fordrevne samfund, og herunder støtter innovative løsninger.
Danmark har længe rangeret blandt UNHCR’s top ti-donorer, og var UNHCR’s fjerdestørste donor pr. indbygger i 2017, med et samlet bidrag på ca. 357,6 mio. kr. (58,4 mio. USD) i støtte. Samlet set bliver næsten 80 procent af Danmarks bidrag til UNHCR givet som fleksibel og uafgrænset finansering. Årligt støtter Danmark UNHCR med et ikke-øremærket kernebidrag på 160 mio. kr., hvilket gør Danmark til UNHCR’s sjettestørste donor af uafgrænset finansiering pr. indbygger i 2017 (i alt 22,8 mio. USD).
Denne ikke-øremærkede finansiering er afgørende, fordi pengene kan omdirigeres gennem hele året til flere kriser og nødsituationer, afhængig af hvor underfinansiering er mest alvorlig, og de humanitære behov er størst.
Læs kommentar fra Danmarks FN-Ambassadør om betydningen af Danmarks ikke-øremærkede finansiering.
Danmark yder også hvert år et fleksibelt og tematisk bidrag på 110 mio. kr. (18 mio. USD). Bidraget gives til strategiske og løsningsorienterede initiativer, der fremmer innovation, selvforsørgelse og andre holdbare løsninger. Bidraget blev i 2017 målrettet situationer i Afghanistan, området omkring Manofloden i Vestafrika samt i Uganda.
Desuden bidrager Danmark med en nødhjælpspulje på 50,5 mio. kr (7,2 mio. USD) i begyndelsen af hvert år, som UNHCR frit kan dirigere hen, hvor behovet er mest presserende. I 2017 støttede Danmark gennem nødhjælpspuljen indsatsen i nødsituationer i Burundi, Irak, Tanzania, Venezuela, Den Demokratiske Republik Conto, Sydsudan og Rohingya-krisen. Danmark har også gennem øremærket finansiering støtte operationerne i Middelhavet, Nigeria, Mali, Den Centralafrikanske Republik, det nordlige Centralamerika samt i Syrien.
Danmark tilbyder derudover UNHCR kontorlokaler i FN-Byen i København.
Danmarks tematiske fokusområder: Løsninger og Innovation
Aktiviteter
UNHCR takker Danmark for betydelig støtte til beskyttelsen af verdens flygtninge mod truslen fra coronavirus
”Fysisk lever vi i eksil, men det gør vores hjerner ikke”
Efter at være blevet tvunget på flugt fra sit hjemland og have mistet familiemedlemmer var det universitetet, der påny gav Nixon Raphael et håb for fremtiden. Han har fået et stipendium med støtte fra UNHCR og Danmark.
Livreddende evakueringer fra Libyen får støtte fra Danmark
Hundredvis af flygtninge er allerede blevet evakueret væk fra farene i Libyen og i sikkerhed i det nye transitcenter i Rwanda, der understøttes af finansiering fra lande som Danmark.
Samarbejdspartnere hos Donorregering
Det danske udenrigsministerium er UNHCRs regeringssamarbejdspartner i spørgsmål, der handler om strategisk samarbejde og finansiering.
Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde og er et aktivitetsområde under det danske udenrigsministerium.