Baw Meh drømmer om en bedre fremtid for sine børnebørn.
Baw Meh flygtede fra volden i Myanmar.
Baw Meh, 78: “Jeg blev gift som ganske ung. Ægteskabet var arrangeret af mine forældre. Min mand og jeg mødte ikke hinanden før brylluppet. Han sagde, du er meget slank, og jeg sagde, du er flot og maskulin. Vi grinede, men efter disse første ‘ord‘ var vi for generte til at gå sammen. Vi oplevede både gode og dårlige tider. Da kampene nåede vores landsby, var vi tvunget til at flytte. Soldaterne brændte alt, og vi mistede alt, hvad vi havde. Mange af os tog flugten over bjerge og floder. Vi medbragte en kurv, der kunne rumme en gryde, en økse, kul og 30 kopper ris. Jeg bar børnene og flygtede. De voksede op, mens vi var på flugt og nåede voksenalderen, mens vi befandt os i lejren i Thailand.”
Vi måtte flygte lige efter jeg havde født vores yngste datter. Jeg ville gerne have, at hun skulle gå i skole som barn og få en uddannelse, men det var ikke muligt. I dag bor jeg med hende og mine børnebørn, der går i skole i lejren. Det gør mig glad. Jeg håber, at de fortsætter med at gå i skole, for jeg ser gerne, at de får en uddannelse. Jeg vil gerne have, at de bliver som jer (refererer til medarbejdere hos UNHCR).
Jeg troede, at vi ville komme hurtigt tilbage til vores landsby, efter vi havde forladt den. Men det kunne vi ikke. vi har været i lejren her i omkring 20 år.”
Baw Meh kan godt lide at synge Karenni-befolkningens traditionelle sange, når hun laver mad til hendes familie om aftenen. Hun taler også gerne om sin mand, der døde sidste år, før han nåede at få opfyldt drømmen om at vende hjem igen. Mange af hendes børn og børnebørn har slået sig ned i andre lande. Et af hendes børnebørn sagde til hendes, før han rejste, “Jeg skal nok passe på dig fra USA, og en dag kommer jeg tilbage og besøger dig.” Baw Meh har nægtet at rejse. Hun foretrækker at forblive tæt ved sin mand, som er begravet i den vestlige del af lejren, eftersom den er tættere på deres landsby i Myanmar, som ligger tæt ved grænsen lige uden for rækkevidde.
Baw Meh, som i dag er 77, flygtede fra Myanmars Kayah-stat i 1996. 18 år senere bor tre generationer af hendes Karenni-familie stadig i flygtningelejren Ban Mai Nai Soi i det nordlige Thailand. Karenni-flygtninge fra Myanmar i Thailand er nogen af de flygtninge i verden, som har været på flugt i længst tid.
Vis din solidaritet #WithRefugees. Underskriv vores #WithRefugees underskriftsindsamling – Underskriv i dag.
Bevar kontakten – Følg os på:
More stories
Mojtaba flygtede fra Taliban
Mojtaba drømmer om at finde en kur mod kræft
Solaf og hendes familie flygtede fra krigen i Syrien
Solaf elsker sport og drømmer om en dag at bo i USA.
Carmen flygtede fra volden i Colombia
Carmen håber at hun gennem sit arbejde kan inspirere andre kvinder