Situationen i Europa & Middelhavet
UNHCR vurderer, at 172.000 flygtninge og migranter risikerede deres liv på farlige rejser over Middelhavet i 2017, mens det anslås, at godt 116.000 flygtninge og migranter ankom til Europa over Middelhavet i 2018. Antallet af flygtninge og migranter der ankommer til Europa er således markant lavere end i 2015 og 2016, hvor henholdsvis 1.015.000 og 363.000 mennesker ankom til europæiske kyster.
Der er ligeledes sket ændringer i forhold til de oftest benyttede ruter til Europa. I 2017 ankom langt de fleste både til Italien. I første halvdel af 2018 var Grækenland den mest benyttede destination, mens tendensen i anden halvdel af året var, at de fleste flygtninge ankom til Spanien via den farefulde rute over det vestlige Middelhav. UNHCR vurderer, at Spanien i 2018 tog imod 65.400 flygtninge og migranter, Grækenland modtog 50.500, mens tallet var 23.400 i Italien.
På trods af at bevægelsen mod Europa er aftaget, fortsætter den med at kræve menneskeliv. Faktisk er dødsraten for mennesker på flugt over Middelhavet steget voldsomt. Eksempelvis døde én ud af 38 af de mennesker, der forsøgte at komme fra Libyen til Europa i 2017, mens dødsraten steg til én ud af 14 i 2018. UNHCR estimerer, at 2.275 flygtninge og migranter omkom på Middelhavet sidste år, hvilket svarer til seks dødsfald hver eneste dag.
Druknedøden er dog ikke den eneste risiko for flygtninge og migranter, der forsøger at krydse Middelhavet. Den libyske kystvagt patruljerer i stigende grad i libysk farvand og sender 85 % af de opsamlede mennesker tilbage til detentionscentre i Libyen, hvor de opholder sig i forfærdelige omstændigheder. Der rapporteres blandt andet om begrænset adgang til mad, sygdomsudbrud og flere dødsfald.
Med så mange liv på spil må det fortsat være en prioritet at redde menneskeliv til søs. Der er desuden fortsat behov for at øge adgangen til eksisterende og legale adgangsveje til Europa, som eksempelvis familiesammenføring og genbosættelse gennem kvoteprogrammet, da disse må anses som reelle alternativer til farlige og illegale rejser for mennesker, der har behov for beskyttelse.
UNHCR opfordrer det internationale samfund til at forhindre, at flygtninge og migranter sejles tilbage til Libyen, da dette ikke kan betragtes som en sikker havn. Skibe fra nødhjælpsorganisationer har spillet en afgørende rolle på Middelhavet og bør ikke straffes for deres livreddende arbejde. Private og kommercielle skibe bør ikke opfordres til at sejle reddede passagerer tilbage til Libyen. Der er behov for at sikre at de tusindvis af flygtninge og migranter, der sidder fængslet i detentionscentre i Libyen og er alvorligt udsatte i den igangværende konflikt, bliver løsladt og garanteres beskyttelse.
De, der ankommer til Europa, har brug for passende hjælp og modtagelsesforhold samt adgang til retfærdige og effektive asylprocesser. Dette gælder især grupperne med særlige behov, herunder flere tusinde uledsagede børn samt ofre for seksuel og kønsbaseret vold.
Samlet set er der behov for en omfattende handlingsplan, der støtter langsigtede løsninger på den komplekse udfordring, som ankomsten af både flygtninge og migranter giver, samt tager fat på de grundlæggende årsager i tæt samarbejde med oprindelses- og transitlande og i overensstemmelse med folkeretten. Og der er brug for solidariske løsninger, der bl.a. også sikrer, at både, der har reddet flygtninge og migranter i havsnød, får mulighed for at komme i havn og sætte de reddede passagerer af.
Hvad gør UNHCR for at hjælpe?
Sammen med partnere yder UNHCR en bred vifte af støtte og bistand i Europa til flygtninge og asylansøgere. Indsatsen omfatter humanitær hjælp og direkte økonomisk støtte (cash-based assistance), indkvartering og støtte til at forbedre modtagelsesforhold, forebyggelse og behandling af seksuel og kønsbaseret vold, overvågning af beskyttelsen og juridiske interventioner, inddragelse af flygtningegrupper for at øge deres deltagelse og lade deres stemmer blive hørt, identifikation af og støtte til personer med særlige behov, herunder uledsagede børn, og henvisning til relevant hjælp og assistance.
For at imødekomme behovene for beskyttelse blandt flygtninge og migranter, der kommer til Europa, lancerede UNHCR i 2016 en Regional Responsplan for Flygtninge og Migranter i Europa (RRMP), der involverede 60 partnere.
For at forbedre situationen for flygtninge- og migrantbørn, der ankommer og opholder sig i Europa uden deres forældre eller andre plejepersoner, lancerede UNHCR sammen med UNICEF og IRC i 2017 en køreplan og et “Call to Action“ og i UNHCR’s seneste rapport ”Desperate Journeys” blev der fremlagt en række anbefalinger til at sikre bedre forhold for flygtninge- og migrantbørn i Europa.
UNHCR arbejder desuden intensivt på at evakuere flygtninge fra de umenneskelige forhold i Libyen. Siden 2017 er flygtninge blevet evakueret til et transitcenter i Niger og siden efteråret 2019 også til et transitcenter i Rwanda, hvorfra de kan blive genbosat i andre lande – og enkelte grupper af flygtninge er evakueret direkte til genbosættelse i Europa. I 2019 har UNHCR hjulpet i alt 2.141 flygtninge og asylansøgere med at finde løsninger uden for Libyen.
UNHCR har udarbejdet en konkret vision for EU’s globale engagement med flygtninge og reformen af det europæiske asylsystem i forslaget: “Bedre beskyttelse af flygtninge i EU og globalt”.