“Vi havde intet andet valg end at rejse væk. Det var simpelthen ikke sikkert for vores børn. Vi forlod alt – vores tøj, vores møbler, selv vores mad”.
– Nafa Jihad, 40, far
Mere end 3 millioner irakere er blevet fordrevet i landet siden begyndelsen af 2014, og mere end 260.000 er flygtninge i andre lande. Massehenrettelser, systematisk voldtægt og forfærdelige voldshandlinger er udbredt, og menneskerettigheder og retsstaten er under konstant angreb. Det skønnes, at mere end 11 millioner irakere har behov for humanitær bistand.
Mere end 1,5 millioner mennesker har søgt tilflugt i den kurdiske del af Irak, hvor det anslås, at én ud af fire enten er flygtning eller internt fordrevet. Lokalsamfund, myndigheder og infrastruktur er på bristepunktet.
Hvad gør UNHCR for at hjælpe?
UNHCR er tilstede i Irak og de omkringliggende regioner, hvor vi leverer beskyttelse og livsvigtig hjælp som telte, madrasser og andre basale fornødenheder. Men som situationen forværres, er vores forsyninger ved at slippe op.