Danmark finansierer langvarige flygtningekriser i Afrika, som er i fare for at blive glemt

UNHCRs årlige møde i forretningsudvalget, som havde samlet 140 stater, afsluttedes fredag den 9. oktober. Der var stort fokus på situationen i Afghanistan samt verdens største humanitære krise i Syrien, som medfører, at flygtninge i tusindtal kommer til Europa. Flygtningehøjkommisær António Guterres bad dog også donorlande om ikke at glemme de millioner af mennesker, der er er på flugt på grund af langvarige kriser i flere områder i Afrika.

Sydsydan Fordrevne og fordeling i Maridi ©UNHCR, 2015

I 2015 forventes konflikter, vold og krænkelse af menneskerettigheder at påvirke omkring 14,9 millioner mennesker i Afrika. På trods af den alvorlige situation i mange afrikanske lande er der stor mangel på økonomisk støtte til hjælpeindsatserne, og disse kriser er i fare for at blive glemt. Kriserne i Mali, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan er alvorligt påvirkede af de manglende midler.

Danmark har reageret på Flygtningehøjkommisærens anmodning ved omgående at frigive over 4,5 millioner dollar ud af landets samlede katastrofehjælp til UNHCR på 8,8 millioner dollar. Disse penge bruges som hjælp til tre kriser i Afrika: Sydsydan, Den Centralafrikanske Republik og Mali.

“UNHCR værdsætter det tætte samarbejde mellem UNHCR og Danmark.  Danmarks fortsatte solidaritet og økonomiske støtte er afgørende for, at vi kan sikre løsninger til flygtninge i områder, der er ramt af nye eller langvarige flygtningesituationer”, siger Pia Prytz Phiri, som er regional repræsentant for UNHCR i Nordeuropa.

Særligt kriserne i Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan har udviklet sig til nogle af de mest omfattende situationer med flygtninge og internt fordrevne i Afrika, hvor mere end 3,3 millioner mennesker er tvunget på flugt i et område med meget begrænset hjælpekapacitet. Mange af de fordrevne, heriblandt børn, er akut fejlernærede, har behov for akut lægehjælp og er alvorligt traumatiserede af de voldelige konflikters rædsler. I det nordlige Mali er over 50.000 mennesker for nylig flygtet på grund af frygt og desperation efter nye udbrud af vold og sikkerhedstrusler. Krig, tørke og sult har yderligere tvunget omkring 137.000 maliere til at søge over grænserne, og mere end 100.00 er fordrevet internt i Mali. Sammen med de grusomme forhold i ørkenen er denne krig med til at forværre en i forvejen alvorlig humanitær situation. Hele Sahel-regionen lider fortsat af tørke og fejlslagen høst, hvilket medfører akut mangel på fødevarer og vand.

Danmarks støtte hjælper UNHCR med at redde liv i form af husly, vand, mad og lægehjælp til de fordrevne, ligesom de også registreres med henblik på at beskytte deres grundlæggende menneskerettigheder. Denne støtte giver også UNHCR mulighed for at investere i uddannelse og for at skabe et levebrød, der kan gøre flygtninge selvhjulpne og dermed bidrage til mere langsigtede løsninger.

Danmarks nødhjælp finansierer desuden den løbende indsats, som en del af det særlige initiativ for middelhavslandene, i Afrikas Horn og Nordafrikas underregioner for at løse en række aktiviteter i oprindelseslande, de første asyllande samt transit- og destinationslandene. Desuden har Danmark for nylig bidraget med 3,8 millioner dollar til UNHCRs arbejde for at stabilisere situationen for de fordrevne i regionen omkring Syrien.

Danmark er en af ​​UNHCRs vigtigste strategiske donorer.  In 2014 var Danmark UNHCRs 11. største donor med et bidrag på 77,2 millioner dollar. Danmark er den eneste regeringsdonor, der fra starten af hvert år bidrager med katastrofehjælpsmidler, som UNHCR kan fordele til de områder, hvor der er mest brug for dem. Desuden bidrager Danmark årligt med et stort ikke-øremærket bidrag, der gør UNHCR i stand til at reagere omgående ved katastrofer. De ikke-øremærkede bidrag kan desuden bruges flere gange i løbet af et budgetår til forskellige flygtningesituationer, og de er afgørende for finansieringen af glemte kriser. UNHCR finansieres næsten udelukkende af frivillige bidrag, hovedsagelig fra regeringer.