Syriske flygtninge i Libanon blev fattigere og mere udsatte i 2017
Syriske flygtninge i Libanon er mere udsatte end nogensinde før – mere end halvdelen lever nu i ekstrem fattigdom, viser en ny undersøgelse.
En flygtning holder sit barn i en bosættelse i byen Dalhamiyeh i området Bekaa i Libanon. Området er hjem til omkring 70 syriske familier, hvoraf de fleste oprindeligt stammer fra Homs.
Syv år efter krisens start er det nu sværere end tidligere for syriske flygtninge i Libanon at få økonomien til at løbe rundt, og de er mere afhængige af international nødhjælp end nogensinde før. Samtidig er finansieringen af den humanitære indsats for 2018 fortsat usikker.
Den årlige undersøgelse af syriske flygtninge (Vulnerability Assessment of Syrian Refugees) afslører, at 58 procent af husstandene lever i ekstrem fattigdom – de råder over mindre end 2,87 dollars (omkring 18 kroner) per person per dag. Dette er fem procent flere end for et år siden. Og antallet af husstande, som lever under den generelle fattigdomsgrænse – dvs. på mindre end 3,84 dollars eller omkring 24 kroner dagligt – fortsætter også med at stige. 76 procent af flygtningehusstandene lever under denne grænse.
Dette betyder, at mere end tre fjerdedele af de syriske flygtninge i Libanon nu lever for mindre end 4 dollars om dagen, omkring 25 kroner, hvilket efterlader flygtninge med stadigt færre ressourcer til at dække de mest basale behov. Flygtningefamilier bruger nu kun 98 dollars (omkring 612 kroner) i gennemsnit per person om måneden – hvoraf 44 dollars bliver brugt på mad.
Det er fortsat meget almindeligt at låne penge til køb af mad og til at dække sundhedsudgifter og husleje. Næsten 9 ud af 10 flygtninge siger, at de er forgældede. Dette understreger den sårbare situation, som de fleste syrere i Libanon står overfor.
Fødevareusikkerheden er fortsat kritisk høj og påvirker i mere eller mindre grad 91 procent af alle husstande. Men flygtningenes sårbare situation viser sig også på anden vis: Det er fortsat en udfordring at opnå opholdstilladelse, hvilket gør flygtninge mere udsatte for at blive arresteret, vanskeliggør registreringen af ægteskab, og gør det sværere at finde arbejde, sende børn i skole eller få adgang til sundhedspleje.
Kun 19 procent af familierne rapporterer, at alle familiemedlemmer havde opnået opholdstilladelse, hvilket er et fald fra 21 procent i 2016. Det er alarmerende, at antallet af husstande, hvor ingen har modtaget opholdstilladelse, er steget betragteligt. Alt i alt har 74 procent af de syriske flygtninge over 15 år, som indgår i undersøgelsen, ikke opnået opholdstilladelse i Libanon.
Undersøgelsen afslører også, at kun 17 procent af flygtningeforældre har formået at færdiggøre alle trin i fødselsregistreringsprocessen for deres børn – men flere end tidligere har færdiggjort de første to trin i processen: Næsten alle familierne (96 procent) har modtaget et fødselscertifikat fra hospitalet eller jordemoderen, takket være en fælles indsats fra UNHCR og regeringen.
Overordnet set tegner undersøgelsen et bekymrende billede af den øgede usikkerhed, som syriske flygtninge står overfor i Libanon. Syv år inde i krisen er de mere end nogensinde før afhængige af international bistand – mere end to tredjedele siger, at de har modtaget en eller anden form for assistance i løbet af de seneste tre måneder.
Mulighederne for selvforsørgelse er ekstremt begrænsede i en økonomi, som er dybt påvirket af konflikten i nabolandet Syrien. Men den eksterne finansiering er utilstrækkelig til at dække det voksende behov. I begyndelsen af december 2017 havde man endnu kun modtaget 36 procent af det totale behov for finansiering til at yde den nødvendige humanitære assistance.
Der er ifølge Lebanon Crisis Response Plan behov for yderligere 2,7 milliarder dollars (næsten 16,9 milliarder kroner) i 2018 for at imødekomme behovene. Kommende konferencer i Paris og Bruxelles har til hensigt at mobilisere yderligere midler til den humanitære indsats og i særlig grad Libanon.
Det er vigtigere end nogensinde før, at donorer fortsat støtter sagen set i lyset af den forværrede fattigdom og øgede sårbarhed, hvilket også øger presset på den fattigste del af lokalbefolkningen, der også kæmper med få ressourcer, og hjælper med at forebygge sociale spændinger mellem libaneserne og flygtningene.
Baggrund:
Den årlige Vulnerability Assessment of Syrian Refugees er den femte af sin slags. Forskerne besøgte omkring 5.000 flygtningefamilier, der blev tilfældigt udvalgt i 26 distrikter over hele Libanon. Undersøgelsen er afgørende for at kunne målrette den humanitære indsats i Libanon og afdække sociale og økonomiske tendenser. Klik her for at downloade den fulde rapport.