Et kapløb for at forhindre monsun-katastrofe i Bangladesh

Med deres få ejendele pakket ned i rissække sidder Momena Begum og hendes mand Mohammad Harez på hug på et fugtigt stykke sandjord lige over vandkanten, mens de venter på at kunne komme videre.

Næsten omringet af vandet, der nu når brysthøjde, ved de, at den kommende regntid i Bangladesh vil kunne medføre den livsfare, de kun med nød og næppe undslap i Myanmar.

”Ingen af os kan svømme,” siger Mohammad, far til tre. ”Hvis vi er her, når monsunregnen kommer, vil vi helt sikkert drukne.”

Med kun få uger til regnsæsonen er regeringen i Bangladesh med støtte fra UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, og partnere i et kapløb mod tiden for at forhindre en katastrofe, der truer verdens største flygtningelejr.

Mere end 670.000 Rohingya-flygtninge er siden august flygtet til Bangladesh for at undslippe drab, påsatte brande og voldtægter i staten Rakhine i Myanmar. Mange har bosat sig spontant på uegnede skrænter omkring Kutupalong.

”Ingen af os kan svømme. Hvis vi er her, når monsunregnen kommer, vil vi helt sikkert drukne.”

Monsunregnen når sit højdepunkt i juli og august, hvor den bringer op til 50 mm regn af om dagen, og mere end 150.000 beboere i denne kæmpe-flygtningelejr er i risiko for oversvømmelser og jordskred.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det vil ske men om hvornår,” siger John Wain, som indtil for nylig var ”senior emergency shelter officer” for UNHCR i Cox’s Bazar-distriktet, hvor Kutupalong ligger.

”Jorden her er en kombination af ler, mudder og sand, og den slags jord vil komme til at bevæge sig. Der vil komme jordskred, der vil komme styrtfloder, og der vil komme pludselige og voldsomme oversvømmelser.”

Risikoen for jordskred er blevet forværret, fordi folk har fældet træerne og trukket rødderne op til brug som brænde til madlavning.

Flygtningen Mohammad Alam og hans familie kan tydeligt mærke truslen, da deres bolig ligger lige ved siden af et lavtliggende vandløb. De måtte forlade deres hjem en nat, hvor vandløbet løb over sine bredder, da landmænd i nærheden havde sluppet digevand ud for at vande risafgrøder.

”Den morgen havde vi snavset vand til anklerne den,” siger Alam, 40 år og far til tre børn under fire. ”Det er ikke længere sikkert for os her.”

UNHCR har sammen med partnere og NGO’en Caritas overflyttet de første 360 familier, som vurderes at være i størst risiko, herunder Begum og Alams familier. De flyttes til højere beliggende steder i den vestlige del af flygtningelejren, og flere vil blive flyttet af Den Internationale Migrationsorganisation (IOM).

I en appel, som blev lanceret tidligere i denne måned, efterspurgte FN-organisationer og deres partnere om 951 millioner USD for at imødekomme de presserende behov hos Rohingya-flygtningene og og de lokale værtssamfund i Bangladesh.

Regeringen i Bangladesh, UNHCR og partnere er i gang med at tage andre livsvigtige skridt for bedre at beskytte de 80.000 mennesker, der er vurderet til at være i den største risiko for at blive ramt af oversvømmelse, og de 23.000, der er truet af jordskred.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det vil ske men om hvornår.”

For at mindske risikoen for jordskred i et nyt 123 hektar-stort areal for overflyttede familier, er gravemaskiner i gang med at reducere hjørnerne på nogle af de stejleste skråninger, der har størst risiko for at styrte sammen. Dalene bliver fyldt med jord for at skabe en mere solid grund for boligerne.

Et hold af betalte flygtninge, arbejdere og gravere er ved at udgrave og rette vandveje i lejren ud. Det er en del af FN- søsterorganisationerne IOM og World Food Programme’s projekt for at lade tidevandet strømme uhindret ind i Teknaf-floden og ud i havet.

”Dette har høj prioritet,” siger Wain. ”Hvis vi ikke starter nu, vil vi ikke have tør grund, før monsunen kommer.”

Jordskred kan også blokere adgangsvejene til flygtningelejren, så køretøjer ikke kan komme ind, og dermed gøre det svært at yde nødhjælp. For at holde vejene åbne har regeringen i Bangladesh meldt ud, at de vil belægge dem med brosten.

Ingeniørprojekter er også sat i gang for at bruge bambus til at bygge gangstier, højere broer og robuste vægge til at holde på skrænter, der er blevet rippet for træer og endda deres rødder i den daglige jagt efter brændsel.

Entreprenører og flygtninge bruger sandsække fastgjort med bambus til at styrke trappetrin, som er gravet ind i stejle skråninger, der blev ramt af mudderskred under sidste regnsæson. Det oplevede bedstemor Siraj Begum på egen krop.

Hun mistede fodfæstet under et skybrud og faldt ned af skråningen fra sit skur og helt ned til det stinkende vandløb for enden. Hun skadede sit ben, hvilket stadig givr hende problemer i dag.

“Jeg ved ikke, om vi kan bo her gennem endnu en monsunregn,” siger hun, mens hun sidder i sit hjem på en porøs bakkeskråning, der er blevet udvalgt til at blive udjævnet. ”Jeg er bekymret for, at hele skråningen vil styrte sammen.”

Dette år har UNHCR sammen med sine partnere givet 80.000 familier i lejren bambusstænger og presenninger til at gøre skrøbelige boliger mere vandresistente. Mohammad Ishaq, som er far til syv, er en af dem, som har modtaget hjælp, da hans hjem klamrer sig til en usikker skråning.

Med hjælp fra naboer har han lagt nyt tagværk, flettet bambus til robuste vægge og beklædt jordgulvet med cement. ”Min eneste bekymring nu er vinden,” tilføjer han, mens han kaster et vurderende blik på dalen under sig.

Jordskred kan også feje brønde og latriner ned i vandløb, hvor beboere vasker tøj, og børn leger og derved øge risikoen for udbrud af diarré, som smittes via vand, og som sidste år gjorde flere tusinder syge.

Der er ved at blive gravet dybere borehuller for at udtrække renere vand, som er filtreret gennem den sandede jord. Offentlige sundhedsfolk sørger for, at der er medicin til rådighed, hvor der kan være brug for det, så der kan behandles effektiv, selvom udfordringerne er overvældende.

”Det er lykkedes os at håndtere diarré-epidemier før, men ikke når vi taler om næsten en million mennesker.”

”Det er lykkedes os at håndtere diarré-epidemier før, men ikke når vi taler om næsten en million mennesker,” siger Mwiti Mungania, der er senior public health officer for UNHCR i Cox’s Bazar, og som før arbejdede med flygtninge i Chad. ”Hvis det sker, kan det blive et omfattende problem.”

Blandt de familier, der allerede har mistet deres hjem på grund af oversvømmelse, kan man allerede spore sundhedsproblemer. Mens de venter på at kunne komme videre, lider Begums søn Mohammad Anas af hoste og opkast. ”Det bliver værre om natten,” siger hun.

Den fireårige nabo Nutul Absar får kulderystelser, og hans bedstemor skyder skylden på det forurenede vand. ”Han har feber nu på grund af vandet, og det kan kun blive værre med monsunen,” siger hun.

Se også: Overblik over Rohingya-nødsituationen

UNHCR samarbejder med en gruppe på 230 flygtninge, der hjælper med at gennemsøge lejren for at identificere ældre og svagelige flygtninge, som er blandt de mest sårbare.

Forud for den kommende monsun, er en del af planen også at sikre et tilflugtssted for børn, der er adskilt fra deres familie, samt at forberede proviant og medicin, så det er tilgængeligt, hvis folk i nød bliver afskåret af vejret..

Andre planer, der er sat i værk, er blandt andet førstehjælpstræning til flygtninge samt rådgivningd til folk om at putte identitetspapirer og andre vigtige papirer i plasticlommer.

”Vi har gjort os klar,” siger flygtningen Azizur Rahman. ”Nu ligger det i Guds hænder.”