“Jeg mistede alt: mit hjem, min familie, min identitet. Mine børn sover på gulvet.”
Zainaba, enke og mor til fire, flygning i Bangui
Tilbage i december 2013 blev hundredetusinder af mennesker tvunget til at flygte fra deres hjem, mens volden spredte sig i Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor de militante dræbte civile på brutal vis, plyndrede hjem og nedbrændte landsbyer. Siden da er næsten 468.000 flygtninge rejst til Cameroun, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo, og på trods af det fredelige valg i februar 2016 er mere end 415.000 mennesker stadig internt fordrevet i CAR.
Det, der var en gradvis overgang til fred og stabilitet, blev forvandlet til kaos igen i midten af juni 2016, hvor sammenstød mellem ex-Seleka-alliancen og anti-Balaka-militsen intensiveredes igen i det nordvestlige CAR. Dette har skabt akut usikkerhed for op mod 30.000 mennesker i CAR, og næsten 6.000 kvinder, børn og ældre har søgt tilflugt i det nærliggende Sydtchad og Cameroun.
Tusindvis af mennesker går i ugevis og gemmer sig i skovene i et desperat forsøg på at undslippe. Til tider har de hverken noget at spise eller drikke. De, der ankommer til flygtningelejre, er traumatiserede af den vold, de har været vidne til, og vi har set særdeles alvorlig underernæring.
Dette er en af de dårligst finansierede nødsituationer i hele verden, og mange mennesker mangler selv grundlæggende hjælp for at kunne overleve. Manglen på fødevarer, sundhed, husly, vand og sanitet er alle påtrængende problemer for flygtninge, der bor uden for de formelle flygtningelejre, samt for de samfund, der tager sig af dem.