Fremtrædende støtter

Angelina Jolie – Special Envoy for UNHCR

Efter flere års dedikeret arbejde for UNHCR og flygtningesagen blev den amerikanske skuespillerinde Angelina Jolie i april 2012 udnævnt som Special Envoy for UNHCR.

I denne særlige rolle fokuserer Angelina Jolie på kriser, som har resulteret i massefordrivelser, hvor hun både er fortaler for flygtningesagen og repræsenterer UNHCR og FN’s Flygtningehøjkommissær på diplomatisk niveau. Hun går desuden i dialog med beslutningstagere om globale flygtningespørgsmål.

Angelina Jolie repræsenterede tidligere UNHCR som Goodwill-ambassadør (fra 2001-2012). Hun har arbejdet utrætteligt, været på næsten 60 missioner i felten, og er blevet en indflydelsesrig fortaler for flygtningesagen.

Gennem dette arbejde har Angelina Jolie bidraget til den vigtige proces med at finde løsninger for mennesker, som har været tvunget til at flygte fra deres hjem.

 

Goodwill-ambassadører

Vores Goodwill-ambassadører er nogle af UNHCR’s mest genkendelige offentlige ansigter. Gennem deres indflydelse, engagement og hårde arbejde bidrager til til at synliggøre vores organisation og flygtningekriser i hele verden.

Se oversigten over UNHCR’s Goodwill-ambassadører, der bl.a. tæller skuespiller Cate Blanchett, forfatter Khaled Hosseini og den syriske OL-svømmer Yusra Mardini.

Den verdensberømte klassiske sanger, amerikanske Barbara Hendricks, blev udnævnt til Goodwill-ambassadør i 1987 og er på nuværende tidspunkt UNHCR’s længst tjenende ambassadør.

 

Højprofilerede støtter

UNHCR bliver støttet af en lang række højprofilerede støtter. De har udvist en forpligtelse over for UNHCR’s arbejde ved regelmæssigt at anvende deres indflydelse, engagement og hårde arbejde til at indsamle midler og skabe opmærksomhed om flygtningesagen.

Den danske model og fotograf Helena Christensen har støttet UNHCR siden 2014, og hun bruger blandt andet sine kreative evner som fotograf til at sammen med UNHCR at fortælle flygtninges historier og give fordrevne mennesker en stærkere stemme.

Helena Christensen har deltaget i flere missioner med UNHCR. I 2015 rejste hun til Colombia for at dokumentere forholdene for internt fordrevne kvinder, der blandt andet bor i slumområder i udkanten af Bogota. I marts 2017 rejste hun til Ukraine for at afdække nogle af historierne fra de næsten en million internt fordrevne fra konflikten i den østlige del af landet, hvoraf mere end 500.000 er sårbare ældre.

Se oversigten over UNHCR’s Højprofilerede støtter.