Flugten til Europa

Krig, forfølgelse og konflikt har tvunget mere end en million mennesker på flugt til Europa. Mange har søgt sikkerhed for sig selv og deres familier og har sat livet på spil på en farefuld rejse.

%

Halvdelen af de mennesker, der krydsede Middelhavet i 2015 var syrere, som flygtede fra krig i deres hjemland.

49,164

har sat deres liv på spil for at komme til Europa over havet i 2017

1,344

er frygtet druknet i 2017


Flere statistikker
Opdateret 9. maj 2017

“Jeg kan endelig trække vejret… Vi druknede næsten
i havet på turen fra Tyrkiet til Grækenland.”

– Aya, syrisk flygtning i München

De igangværende konflikter i Syrien, Irak og andre dele af verden har ført til et enormt antal af internt fordrevne og flygtninge, som søger sikkerhed i andre regioner. Der er stadig færre chancer for at finde sikkerhed på legal vis, og det betyder at mennesker, som flygter fra forfølgelse, ikke har mange valg og kun har liden mulighed for at blive genforenet med deres familier i Europa. I 2015 og de første måneder af 2016 ankom næsten 1,2 millioner flygtninge til Europa. De fleste på flugt fra konflikt og forfølgelse. Mange mistede livet eller mistede familiemedlemmer eller venner i forsøg på at nå i sikkerhed. Et stadigt stigende antal familier, kvinder og uledsagede børn har taget ud på farefulde rejser gennem mange lande og har ofte oplevet at blive udnyttet af menneskesmuglere.

“Sandheden er, at flygtninge ikke ville sætte deres liv på spil

på disse farefulde rejser, hvis de kunne leve i sikkerhed,

hvor de kommer fra.”

– Melissa Fleming, UNHCR

 

Hvad gør UNHCR for at hjælpe?

Som respons på denne nødsituation har UNHCR mobiliseret ressourcer og over 600 ansatte på 20 forskellige steder for at give livsnødvendig assistance og beskyttelse. Denne indsats inkluderer humanitær rådgivning, en øget indsats for at finde et sted at bo til flygtningene i de kolde vintermåneder og tilstedeværelse hele døgnet rundt ved de berørte landes grænseovergange, ved udrejsesteder og indrejsesteder, foretage overvågning af sikkerheden og hjælpe familier, som er blevet skilt ad, med at blive genforenet, samt at give uledsagede børn, en mulighed for at søge hjælp. UNHCR har bedt de europæiske stater og andre aktører om at agere i fællesskab og vise ansvar og solidaritet i overensstemmelse med deres internationale forpligtigelser.

På grund af lukningen af grænser i lande i det vestlige Balkan tidligt i marts er UNHCR begyndt at flytte deres ressourcer for at støtte den græske regering i dennes bestræbelser på at øge modtagelseskapaciteten og have mulighed for at tilbyde hjælp til de mere en 55.000 asylansøgere og flygtninge, som nu er kommet til Grækenland.

Med din støtte kan vi sammen give millioner af mennesker den hjælp, de så desperat har brug for.