FN’s Højkommissær for Flygtninge: antallet af syriske flygtninge har nået én million
Oplysninger fra UNHCR-kontorer i nabolandene omkring Syrien viser, at antallet af mennesker, der er registreret eller har anmodet om at blive registreret som flygtninge, har nået én million.
“Med en million mennesker på flugt og mange flere internt fordrevne, samt tusinder der fortsætter med at krydse grænsen hver dag, er situationen i Syrien ved at udvikle sig til en meget alvorlig katastrofe”, siger FN’s Højkommissær for Flygtninge António Guterres. “Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe, men den internationale humanitære kapacitet er presset til det yderste. Denne tragedie skal stoppes.”
Antallet af syriske flygtninge der flygter fra deres land er steget dramatisk siden begyndelsen af dette år, hvor mere end 400.000 er flygtet siden d. 1. januar. De er traumatiserede, uden ejendele og har mistet familiemedlemmer. Omkring halvdelen af flygtningene er børn, hvoraf de fleste er under elleve år. Størstedelen er flygtet til Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten. Et stigende antal syrere flygter også til Nordafrika og Europa.
“Dette betyder, at millioner af mennesker nu er afhængige af værtslandenes generøsitet, humanitære organisationers respons og økonomisk støtte fra regeringer og enkeltpersoner,” siger Guterres.
Han bemærker, at virkningerne af et så stort antal flygtninge i nabolandene er alvorlige. Libanons befolkning er steget med 10 procent. I Jordan er ressourcerne til energi, vand, sundhed og uddannelse under pres. Tyrkiet har brugt mere end 600 millioner amerikanske dollar til at oprette 17 lejre, og flere er ved at blive bygget. Irak, som kæmper med sin egen krise, der inkluderer mere end én million irakiske internt fordrevne, modtog for eksempel mere end 100.000 syriske flygtninge sidste år.
“Disse lande bør ikke kun blive anerkendt for deres utrættelige engagement i at holde deres grænser åbne for syriske flygtninge, de skal også støttes,” sagde Guterres.
I december forudså FN, at 1,1 millioner syriske flygtninge ville have flygtet til nabolandene ved udgangen af juni 2013. FN appellerede for 1,5 milliarder amerikanske dollar til at møde det stigende behov. I lyset af de nye tal, vil UNHCR tilpasse sin beregning. I øjeblikket er der kun 25 procent af den støtte som UNHCR appellerede for.
I mangel af en politisk løsning på konflikten siger Guterres, at “i det mindste burde humanitære aktører have de nødvendige ressourcer til at redde menneskeliv og forhindre fysiske overgreb.”
I næste uge er det to år siden krisen i Syrien begyndte. Højkommissær Guterres rejser til regionen senere i denne uge og besøger UNHCR i Tyrkiet, Jordan og Libanon.
Side 1 af 3
-
UNHCR’s høringssvar til lovforslag om ændring af den danske udlændingelov
20 Sep 2017UNHCR har afgivet et høringssvar til lovforslag om ændring af den danske udlændingelov.
-
Mudder og regn forværrer situationen for rohingyaerne
20 Sep 2017Tusindvis af rohingya-flygtninge bor nu i midlertidige lejre i Bangladesh og har akut brug for husly, mad og vand.
-
Rohingyaer flygter over vandet i søgen efter sikkerhed i Bangladesh
7 Sep 2017Omtrent 164.000 mænd, kvinder og børn er flygtet fra vold i Myanmars nordlige Rakhine-region i de sidste to uger. Mange er flygtet i fiskerbåde.
-
Mens færre flygtninge og migranter ankommer til Europa, fortsætter meldinger om overgreb og dødsfald
29 Aug 2017Til trods for at færre ankommer til Europa, er risikoen for at miste livet på havet stadig alarmerende høj.
-
Danmarks nødhjælpspulje til UNHCR hjælper 160.000 sydsudanesiske flygtninge i Sudan
24 Jul 2017Næsten 160.000 sydsudanesiske flygtninge er ankommet til Sudan i løbet af første halvår af 2017.
-
Dansk nødhjælpsbidrag til UNHCR øger den livreddende hjælp til 30.000 congolesiske flygtninge i Angola
24 Jul 2017Konflikten i Den Demokratiske Republik Congo har indtil videre fordrevet 1,3 mio. civile, og mere end 30.000 congolesere er flygtet til Angola.
-
Krig, vold og forfølgelse har fået antallet af fordrevne til at stige til hidtil usete højder
19 Jun 2017UNHCR’s nye Global Trends-rapport fastslår, at der ved udgangen af 2016 var 65,6 millioner fordrevne over hele verden – ca. 300.000 flere end året før.
-
Afghansk dreng søger tilflugt i tavshed efter adskillelsen fra sin familie
10 Apr 20178-årige Farzad er ét af et stigende antal af flygtningebørn, hvis helbred er blevet påvirket af livet på flugt.
-
Mød TIGER-pigerne i Zaatari
30 Mar 2017I flygtningelejren Zaatari, der ligger midt i den jordanske ørken, træner pigerne fodbold og laver lektier sammen. De kalder sig selv TIGER-pigerne.
-
Dine penge redder liv – UNHCR’s aktiviteter i 2016
29 Mar 2017I 2016 sendte UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, tonsvis af nødhjælp afsted – eksempelvis 6,6 millioner dyner til mennesker på flugt i nødsituationer.