I 1954 vandt UNHCR Nobelprisen for dets banebrydende arbejde i Europa. Det varede dog ikke længe, før vi stod over for den næste alvorlige krisesituation.
I 1956, under den ungarske revolution, flygtede 200.000 mennesker til nabolandet Østrig. Som udgangspunkt anså UNHCR ungarerne som Prima Facie flygtninge og spillede en ledende rolle i et forsøg på at genbosætte dem. Denne opstand og dens eftervirking dannede præcedens for, hvordan humanitære organisationer ville komme til at håndtere flygtningekriser i fremtiden.
I 1960’erne skabte af-koloniseringen af Afrika den første af dette kontinents mange flygtningekriser. Vi hjalp også hjemstedsfordrevne i Asien og Latinamerika i de efterfølgende 20 år. I 1981 modtog vi den anden Nobelpris for det, der var blevet til en verdensomspændende indsats for flygtninge.
Starten af det 21. århundrede har været forbundet med UNHCR’s arbejde ved store flygtningekriser i Afrika, Mellemøsten og Asien. Vi er også blevet bedt om at bruge vores ekspertise til at hjælpe internt fordrevne mennesker, og vi har udvidet vores rolle med hjælp til statsløse. I visse dele af verden, såsom Afrika og Latinamerika, er Flygtningekonventionen af 1951 blevet styrket med yderligere regionale retsmidler .
UNHCR har nu over 10.900 medarbejdere. I alt arbejder vi i 128 lande, og vores budget, der i det første år var US$300.000, er i 2017 steget til US$7,7 milliarder. I 2015 fejrede vi 65-års jubilæum. I den tid vi har eksisteret, har vi hjulpet mere end 50 millioner flygtninge med at kunne starte et nyt liv.