Mojtaba drømmer om at finde en kur mod kræft
Mojtaba var 13, da han flygtede fra Taliban
Mojtaba, 22: “Rejsen til Europa var meget hård. Jeg var kun 13 dengang. Jeg mistede min storebror på vejen. Han druknede på sejlturen mellem Tyrkiet og Grækenland. Derefter måtte jeg klare mig selv. Det hårdeste for mig var ikke at vide, hvem jeg kunne stole på, men jeg var heldig. I Østrig fandt jeg en familie, der hjalp mig, og i dag læser jeg molekylærbiologi på universitetet.
“Der var ikke plads til videnskab i min barndom. Jeg hjalp mine forældre i marken i Ghazni-provinsen. De var landmænd og dyrkede kartofler, frugt og grønt. Vi blev omringet af Taliban. Som medlemmer af Hazara-minoriteten var vi altid udsatte. Det var som at være i fængsel. Vi kunne ikke bevæge os frit omkring, og vi ville blive angrebet før eller senere. Europa var vores eneste håb om sikkerhed.”
“Min afghanske familie er sammen med mig i dag, og jeg forfølger min drøm om at forske i kræft. Jeg vil gerne til udlandet og skrive min Ph.d, måske til Skotland, da de har meget dygtige hjerneforskere der. Jeg er fast besluttet på at bekæmpe kræft.”
Mojtaba Tavakoli, 22, flygtede fra Afghanistan, da han var 13. I dag er han 22 og studerer molekylærbiologi på Medical University of Vienna med fokus på kræftforskning.
Mojtaba, 22, holder sin yngste bror Omid Tavakoli, 1, og sin mor Rehana Rahimi, 46, i familiens hjem.
Mojtaba arbejder på et laboratorium på Medical University of Vienna. Da han var 13, flygtede han sammen med sin bror fra Taliban, men broderen druknede desværre under flugten i Det Ægæiske Hav. Som medicinstuderende drømmer han i dag om at finde en kur mod kræft.
Tavakoli-familien nyder en traditionel middag sammen. Fra venstre mod højre: Mojtabas mor Rehana Rahimi (46), søster Zahra Tavakoli (17), Mojtaba Tavakoli (22), bror Omid Tavakoli (1) og hans far Joma Ali Tavakoli (53)
Mojtaba (anden fra venstre) med venner til grillhygge på landet i Wien, Østrig. “Jeg elsker Wien. Det er en smuk by, som jeg kalder mit hjem.”
Mojtaba læser sent om aftenen på sit værelse i bedsteforældrenes hus. Han håber, at kunne skrive en Ph.d. i kræftforskning.
Mojtaba Tavakoli havde kun en grunduddannelse, da han flygtede fra Taliban i Afghanistan, da han var 13. I dag er han 22 og studerer molekylærbiologi på Medical University of Vienna med det mål senere at arbejde inden for kræftforskning. Tavakoli-familien, medlemmer af Afghanistans undertrykte Hazara-minoritet, sendte to af deres sønner til Europa i 2006 for at flygte fra Taliban. Efter hans storebror Morteza, 18, druknede i Det Ægæiske Hav, fortsatte Mojtaba rejsen alene. I Østrig tog det østrigske par, Marion Weigl og Bernhard Wimmer, ham under deres vinger.
Da Mojtaba fik asyl i Østrig kunne han hente sin afghanske familie op til sig. En anden bror, Mustafa på 12, døde af kræft i Wien i 2014. Personlige tab og den venlighed, han blev mødt med blandt dem, der hjalp ham, motiverer Mojtaba.
“Jag har oplevet ting, som andre, der er dobbelt så gamle som mig, aldrig har set,” fortæller han. “Det motiverer mig til at udrette ting og udnytte mine muligheder og gøre min familie stolt.”
Vis din solidaritet #WithRefugees. Underskriv vores #WithRefugees underskriftsindsamling- Underskriv i dag.
Bevar kontakten – Følg os på:
More stories
Solaf og hendes familie flygtede fra krigen i Syrien
Solaf elsker sport og drømmer om en dag at bo i USA.
Carmen flygtede fra volden i Colombia
Carmen håber at hun gennem sit arbejde kan inspirere andre kvinder
Baw Meh flygtede fra volden i Myanmar
Baw Meh drømmer om en bedre fremtid for sine børnebørn