Solaf, 9:“Mit navn er Solaf, og jeg er fra Bosra i Syrien. Jeg kan godt huske vores hus der. Det var stort og havde en brun dør. Det lå i en have med oliventræer, citrontræer, appelsintræer og æbletræer. Vi plantede basilikum, timian, kamille, persille, aubergine og kartofler. Et missil ramte taget på vores hus, og vi blev nødt til at tilbringe natten i byens moské. Da moskéen også blev bombet flygtede vi til Jordan.

“Jeg er ikke så glad for at være her i lejren. Her er ingen elektricitet. Vi bruger solcellelamper om natten, men de holder kun i 30 minutter. Hvis vi havde elektricitet, ville jeg gerne kunne se tv … nej, en bærbar! Jeg ville se tv på en bærbar computer. Når jeg ikke er i skole, leger jeg med mine venner og dyrker sport. Jeg går til taekwondo, så jeg kan forsvare mig selv, når min bror ikke er her til at gøre det. Jeg kan næsten gå i split, men der er stadig et lille stykke vej endnu.”

“Jeg vil gerne til USA. En fra min familie har været der og har fortalt, at livet er helt normalt der – store supermarkeder og gode skoler. Jeg ville få en uddannelse der med gode karakterer. Jeg vil gerne være læge og behandle sukkersyge. Hvorfor? Fordi min mor har sukkersyge. Jeg vil gerne hjælpe min familie, for de er alt, hvad jeg har.”

Munaf, 21, holder sin søster Solaf, 9, op, mens hun demonstrerer sine nyeste taekwondo-færdigheder på en flygtningelejr i Azraq i Jordan.

Den syriske flygtning Solaf, viser med begejstring sit færdige puslespil i et telt i flygtningelejren Azraq. Hendes far Ahmad, 49, og mor Ruwaidah, 44, besluttede sig for at flygte fra Syrien med deres tre børn i 2013.

Ruwaidah, 44, holder fat i sin energiske datter Solaf, 9, foran deres container i flygtningelejren Azraq. “Hun er altid på farten og aldrig på samme sted ret længe.”

Solaf, syrisk flygtning, tegner inde i den husvogn, hun bor i med sin bror og forældre i flygtningelejren Azraq. Det, hun savner mest ved Syrien, er sin bedstefar.

Solaf på vej hjem fra strikkekursus i Finn Church Aid med sin far Ahmad, 49. Hun modtager formel og uformel undervisning i flygtningelejren Azraq.

Solaf har meget klare og levende erindringer om konflikten i Syrien. “Jeg husker da et missil ramte kirkegården i vores by og liget af en ved navn Mousa blev blottet.” På trods af de pinsler, Solaf har været igennem, er hun et glad og livligt barn, der elsker at dyrke sport og lege med sine venner i lejren og lægge puslespil i familiens tilflugtssted. Hun elsker at hjælpe sin mor med madlavningen og snakker løs om opskrifterne på hendes livretter med shish barak, som er lamme-dumplings, der er tilberedt i yoghurtsauce.

Konflikten i Syrien har varet i mere end fem år og har ført til en af verdens største flygtningekriser med mere end 4,8 million syrere, der er flygtet til Jordan og andre nabolande i regionen.

Vis din solidaritet #WithRefugees. Underskriv vores #WithRefugees underskriftsindsamling i dag.

Bevar kontakten – Følg os på: